Der har været så meget snak om Københavns Metro på det seneste. Den nye Cityring og rod og støj og larm ud over hele indre by. Og så er de først færdige  med at bygge i 2018?

Jeg synes, det er på tide at vende diskursen. Vi skal have noget positivitet ind. Derfor besluttede jeg mig for at oversætte Københavns metrostationer anno 2018 til tysk – nogle oversættelser lidt mere kreative end andre. Så kan vi rigtig gå og glæde os. Del billedet og del den positive stemning!

Der neue Cityring wird geil! Da bin ich mir sicher!

København_Metro

Wow! 105 af jer deltog i mit lille, lækre hipstertysker-giveaway! Her til aften trak jeg lod om, hvem der blev de tre heldige vindere. I present to you: En klippeklistre-historie i seks nervepirrende afsnit.

Tyskerbloggen Konkurrence BidragTyskerbloggen KonkurrenceTyskerbloggen Konkurrence DeltagereTyskerbloggen Konkurrence LodtrækningTyskerbloggen Konkurrence VinderTyskerbloggen Konkurrence Vindere

Hurraa! Tillykke til Katrine med 1.-præmien og til Emilie Marie og Tine med 2.- og 3.-præmien! Da I ikke har angivet mail-adresser (fy! det bad jeg ellers om!), vil jeg bede jer om at sende jeres fulde navn og hjemmeadresse til jyttemueller@hotmail.com – så får I præmierne leveret lige til døren : )

I går var der valg. Og Merkel vandt. Og hun blev Forbundskansler. IKKE Rigskansler. For Forbundsdagen. IKKE Rigsdagen. Ja, bygningen hedder Reichstagsgebäude – men Tyskland styres altså af en Bundestag, ikke af en Reichstag. Sådan én har ikke eksisteret i snart 70 år.

Hvor kommer de opstød fra? Det skal jeg fortælle jer. Det hele startede med følgende tweet, som jeg – noget overrasket og en smule forarget – lagde ud i morges:

Rigskansler Tweet TyskerbloggenSom svar herpå fik jeg følgende:

Rigsdagen Tweet Tyskerbloggen

Ikke nok med det. 3 minutter senere faldt jeg over det her tweet:

Rigsdagen

Og så tænkte jeg jo… Det kan ikke bare være TV2 og det tysksvenske handelskammer, der kager rundt i det her. Kan det? Nej, det kan det ikke. Se, hvad jeg fandt på bold.dk:

Rigskansler bold.dk

“Ja ja, okay”, tænker du, “men det er jo bare et eller andet blogindlæg, og bloggere ved som bekendt ikke en skid om noget!”. Måske har du ret. Men det er stadig noget, folk læser. Og diskurs er noget, der skaber og genskaber holdninger og meninger – uanset hvor man hører eller læser den.

Og så fandt jeg desuden ikke blot rigsdags/kansler-diskursen på blogs. Jeg fandt dem også på de såkaldte seriøse medier.

For eksempel her i billedteksten på Berlingske:

Rigskansler - b.dk

Eller i en artikel af lidt ældre dato på journalisten.dk:

Rigskansler - journalisten.dk

Og også på en lidt ældre sag på journalistforbundet.dk:

Rigskansler journalistforbundet.dk

Jeg kunne ikke magte at læse mere. Men kunne sikkert finde mange flere eksempler derude.

Hvad sker der? Nu må vi simpelthen komme væk fra den Hitler-diskurs. Das Deutsche Reich med sin Reichskanzler og Reichstag er noget, der hører en mørk fortid til. Nutidens Tyskland har ikke noget med den slags at gøre. Vi er en demokratisk Forbundsrepublik. Færdig.

Og nu vi er ved det. Teksten til den tyske nationalsang lyder altså ikke “Deutschland, Deutschland über alles”, som en del danskere fejlagtigt tror. I mange år har vi sunget “Einigkeit und Recht und Freiheit”.

Kan vi så komme videre.

Bitte!

Da min bærbare efter flere måneders kamp ser ud til at opgive fuldstændig inden meget længe, gør jeg dette uges Wort zum Sonntag til en meget kort affære.

Der Zwitter er et andet ord for Hermaphrodit (som det staves på tysk). Altså et væsen – menneske eller dyr – der har begge køn. Det bruges nogle gange nedladende, når det beskriver mennesker, men er vist et mere eller mindre officielt udtryk til dyr med flere end et køn.

Lady GagaZwitter kan også betyde en hel række andre ting. Dem har Wikipedia listet op her. Personligt har jeg dog aldrig hørt det brugt med en anden betydning end hermafrodit.

—————-

WzS står for Wort zum Sonntag. Konceptet er enkelt: Hver søndag udvider jeg dit ordforråd med et nyt ord, som måske er lidt skævt, slang-agtigt eller bare forkert opfattet af mange danskere

Du ville herrens gerne vide, hvem du ville stemme på, hvis du var tysker, men har ingen idé om, hvad de forskellige partier egentlig står for? Fortvivl ej. Tyskerbloggen er på pletten og giver dig et lynoverblik over de partier, som tyskerne stemmer på den 22. september.

Tyske partier

CDU (Christlich Demokratische Union Deutschlands)

Formand: Angela Merkel.

Politisk  ideologi: CDU er Tysklands konservative, kristendemokratiske parti.

Dansk pendant: Det Konservative Folkeparti.

Fun fact: Helmut Kohl, manden der ”samlede” Tyskland efter murens fald, var CDU’er. Han var Bundeskanzler i 16 år – det er den længste periode, nogen Bundeskanzler nogensinde har regeret. Derfor kaldes Kohl stadig i dag for ewiger Kanzler.

CSU (Christlich-Soziale Union in Bayern)

Formand: Horst Seehofer.

CSU er mere eller mindre blot den bayerske pendant til CDU. Derfor ses de to partier som oftest også samlet: CDU/CSU. De danner tit fraktion i Bundestag.

SPD (Sozialdemokratische Partei Deutschlands)

Formand: Sigmar Gabriel (Men det er Peer Steinbrück, der stiller op til posten som Bundeskanzler).

Politisk ideologi: SPD er Tysklands socialdemokratiske parti.

Dansk pendant: Socialdemokraterne.

Fun fact: Da Gerhard Schröder var Bundeskanzler, var der en komiker, der tjente en bunke penge på at imitere ham. Blandt andet blev sangen Der Steuersong (Lass’ Kanzlern) – en parodi på hittet The Ketchup Song (Asereje) – et gigantisk hit i Tyskland i 2002. Ja, jeg havde den da også på MAXI-cd.

FDP (Freie Demokratische Partei)

Formand: Philipp Rösler.

Politisk ideologi: FDP er Tysklands liberale parti.

Dansk pendant: Venstre, Liberal Alliance.

Fun fact: Guido Westerwelle er Tysklands Villy Søvndal – ikke kun i kraft af sit embede. I sine år som tysk udenrigsminister har han selvfølgelig gentagne gange måttet udtale sig på engelsk. Med svingende succes.

Bündnis 90/Die Grünen (Grüne)

Formand: Claudia Roth og Cem Özdemir.

Politisk ideologi: Bündnis 90/Die Grünen (tit bare kaldet Grüne) er Tysklands grønne parti.

Dansk pendant: De Grønne.

Fun fact: I 2011 blev der lavet en 140 minutter lang film om Joschka Fischer – forhenværende udenrigsminister og medlem af Grüne. Den blev høvlet ned af alle anmeldere.

Die Linke

Formand: Katja Kipping og Bernd Riexinger.

Politisk ideologi: Die Linke er Tysklands socialistiske parti.

Dansk pendant: Enhedslisten, SF.

Fun fact: Die Linke blev først grundlagt i 2007. Det er mere eller mindre en direkte efterkommer til DDR’s statslige parti SED – Sozialistische Einheitspartei Deutschlands (blev til PDS i 1990 og så til Die Linke i 2007).

Småpartier

Der findes også PIRATEN, et nystiftet parti, der mest af alt bare er imod alt, der eksisterer i politik lige nu. Også NPD (Nationaldemokratische Partei Deutschlands) bør nævnes, der er voldsomt nationalistisk og højreorienteret. Der er snak om at forbyde NPD, som jeg også skrev om i et indlæg for lidt tid siden. Læs det her.

Hurra! De søde mennesker fra The Hipstery vil gerne sponsere en lille giveaway. Tre heldige Tyskerbloggen-læsere kan få smarte, lækre, hipster tysker-gaver sendt hjem lige til døren ganske gratis! Vil du være én af de tre? Så kommenter dette indlæg med dit navn og din mail-adresse, og du er omgående med i kapløbet om at blive hipster-tysker!

Det her kan du vinde:

1. præmie: En t-shirt og en taske, som du selv vælger i hipstery-shoppen, og en udgave af den voldsomt populære og übersjove bog “How to be German – A guide from Apfelsaftschorle to Tschüss”
2. og 3. præmie: En udgave af bogen “How to be German – A guide from Apfelsaftschorle to Tschüss”
Tyskerbloggen giveaway
Du kan læse meget mere om bogen her. Den formidler på utrolig morsom vis de små finurligheder, som vi tyskere ser som almindelige menneskelige egenskaber og holdninger til verden. Lidt ligesom bloggen her forsøger, men med en indsigt, som undertegnede kun drømmer om og en humor, der er spidsfindig på den åbenlyse måde. Lær lynhurtigt, hvordan du bliver tysker – i kun 50 små skridt!
Jeg vil ha’ den! Men bliver nok nødt til at købe den selv, med mindre jeg selvfølgelig vinder min egen konkurrence…Nå. Men smid dit navn og din e-mail som en kommentar herunder, hvis du vil vinde! Jeg finder vinderen den 01. oktober 2013 – men OBS! Kun hvis mindst 50 af jer har kommenteret. Så det er om at komme i gang 🙂 Held og lykke!