Hvis en bil kunne forudse historien og for alvor beskytte menneskeliv, hvad ville der så ske? Hvis en Mercedes havde en sjæl, hvad så?

Se svaret i dette meget provokerende et minut lange filmprojekt af Tobias Haase – en ung studerende ved Filmakademiet i Ludwigsburg, Baden-Württemberg. Jeg skal nok advare om en overraskende slutning, der ikke er for de allermest sarte sjæle (men det er mine læsere vist alligevel ikke ; )). Den er ikke alene overraskende, den tager også sarkasme mod et helt nyt (sort) niveau! Synes jeg.

Der står udtrykkeligt og flere steder, at dét, der ligner en reklamefilm, IKKE har noget med Mercedes at gøre. Alligevel er Daimler Benz bestemt ikke glade for, at filmen er lagt op på vimeo. Måske fordi Daimler Benz-koncernen netop var en del af rustningsindustrien i Nazi-Tyskland? Eller måske bare, fordi et dødt barn bruges som virkemiddel? Jeg ved det ikke.

Hvad synes I? Virker det? Genial provokation eller usmageligt? Sort humor eller uacceptabelt? Se videoen, og smid gerne en kommentar!

Hvordan gør man sig fortjent til at modtage Bratwurst-prisen? Jeg ved det ikke. Men jeg vil sætte himmel og jord i bevægelse for at finde ud af det.

Bratwurst

I forbindelse med Nürnberger Altstadtfest, der foregår 12.-23. september 2013, er der en officiel Bratwursttag. Ja. Det er rigtigt. Nürnberger Bratwurst bliver 700 år. Og det skal ikke gå ubemærket hen! Derfor er hele 13. september afsat til at hylde den lille Wöschdla, som man kalder pølser i det sydlige Tyskland. Taler, musik, øl og pølser. Det kan kun blive en fest!

På selve dagen uddeles Der Bratwurstpreis. Og her bliver det rigtig spændende! Hvordan ser sådan en pris mon ud? Hvordan ser dens modtagere ud? Og vigtigst af alt: Hvordan får man fat i sådan en pølsepris? På festdagenes hjemmeside kan jeg blot læse mig til, at den i år uddeles for 10. gang (et pragtfuldt jubilæum i sig selv!) – og at den går til eine Person oder Insitution, die sich um die würzige Köstlichkeit verdient gemacht hat. Kunne det være mig? Jeg krydser fingre for, at opkaldet snart kommer!

Bonusinfo til den pølsenysgerrige: 

Nürnberger Bratwurst er en beskyttet betegnelse for en bestemt slags Bratwurst, ligesom f.eks. Thüringer Bratwurst. Nürnbergeren har en diameter på 22-24mm og en stykvægt på 40g. Velbekomme!

Ordet (das) Knautschgesicht forklares bedst med billeder. Så derfor:

Mops Knautschgesicht Mr. Bean Knautschgesicht Svin Knautschgesicht

Get the picture? [Ba dum tssschh]

Knautschgesicht består af adjektivet knautschig (=sammenklemt, krøllet sammen) og substantivet Gesicht (=ansigt). Jeg har altid tænkt, at knautschig og det tilsvarende verbum knautschen er virkelig rare ord, fordi man ligefrem kan høre i ordlyden, hvad indholdet er. Knautschig. Det lyder lige præcis som noget sammenmast. Jeg har lyst til at sige onomatopoietikon, selvom det ikke er helt 100% rigtigt i denne sammenhæng. Bare for at vise, at jeg kender ordet. Og for at please de lingvistiske nørder blandt jer.

God søndag – også til ikke-lingvisterne blandt jer, der i dette øjeblik googler onomatopoietikon : )

—————-

WzS står for Wort zum Sonntag. Konceptet er enkelt: Hver søndag udvider jeg dit ordforråd med et nyt ord, som måske er lidt skævt, slang-agtigt eller bare forkert opfattet af mange danskere

Jeg har hørt en del om Frankfurt. Oftest har det været negativt. Det meste har involveret skyskrabere, business, banker og travle jakkesæt. I tirsdags var jeg der så for første gang på forretningsrejse. Og jeg synes bestemt, at byen har meget mere at byde på. En overrasket Jyt vendte snuden tilbage mod Danmark torsdag!

Byen er en skøn blanding af den skyline, man hører om (Mainhattan, som frankfurterne selv kalder det), villakvarterer og en lille men fin gammel bydel. Paradoksalt nok er den gamle bydel ikke særlig gammel, da der som bekendt ikke var meget tilbage af Frankfurt efter 2. Verdenskrig. Så det er en meget velafpudset gammeldags atmosfære, man bliver en del af blandt den fejlfrie Altbau – men det er stadig en fin en af slagsen. Atmosfæren altså. Og så er der altså noget over store, imponerende, blanke skyskrabere, der spejler himlens blå farve.

Folk er venlige og yderst hjælpsomme. Ser man forvirret nok ud, skal der nok komme en indfødt og spørge, om han/hun kan hjælpe. Jeg må have set forvirret nok ud : )

Jeg har taget en hel del billeder, for at forsøge at fastholde den lækre stemning, der omgiver byen til aftenstid. Bland andet stammer billederne fra onsdag aften, da min tyske kollega tog mig med byen rundt. Vi fik blandt andet en Sundowner ved Main’s bred – floden, der deler Frankfurt i to. Jeg fik også smagt æblevin. En typisk Frankfurt-Spezialität, der drikkes blandet op med danskvand. Ganske udemærket! Ja. Find det hele i billederne nedenfor. Og spørg endelig, hvis der er noget, du ellers vil vide.

Jeg er fan af Frankfurt. Meget mere, end jeg troede i forvejen. Det smukke vejr hjalp nok også på sagerne. Men alligevel. Jeg har lyst til at tage tilbage!

Frankfurt 1 Frankfurt 2 Frankfurt 3 Frankfurt 4 Frankfurt 5 Frankfurt 6 Frankfurt 9 Frankfurt 10 Frankfurt 11 Frankfurt 12 Frankfurt 14 Frankfurt 15 Frankfurt 16 Frankfurt 17 Frankfurt 18 Frankfurt 19 Frankfurt 20 Frankfurt 21

Verarschen - At tage røven på nogen

Verarscht du mich? 

En flittigt brugt sætning i mine gymnasie-dage. Jeg har endnu ikke fundet et dansk udtryk, der helt rammer samme højder. “Laver du sjov med mig?” – det er ligesom ikke det samme, vel? Selvom det betyder cirka dét, så er ordet verarschen så banalt enkelt, herligt usofistikeret og nede på jorden. “Tager du røven på mig?” – aaargh, mundret kan det vist ikke kaldes. “Laver du gas”, “Fucker du med mig”, “Are you messing with me”. Nej, nej og nej. Og sådan kunne jeg blive ved med at remse op.

Intet rammer verarschen.

Ich verarsche dich. Du verarscht mich. Er verarscht sie. Åh. Det er smukt! Så smukt som en velformet bagdel. Jeg er fan!

Ps. Jeg slog verarschen op på Duden’s hjemmeside – de lister 24 synonymer op til udtrykket. Kvali!

—————-

WzS står for Wort zum Sonntag. Konceptet er enkelt: Hver søndag udvider jeg dit ordforråd med et nyt ord, som måske er lidt skævt, slang-agtigt eller bare forkert opfattet af mange danskere

Jeg faldt over disse billeder på msn.com. De er på en måde skræmmende, grumme, triste og samtidig smukke, overvældende og afsindigt fascinerende. Nærmest dragende. Der er noget smukt over denne form for forfald, hvor naturen æder sig ind på mennesket efterladte metalstativer. Fortidens latter sluges af moder naturs kværnende, ubarmhjertige tidsmaskine.

Billederne stammer fra Spreepark i Berlin-Treptow. En forlystelsespark, der lukkede for over 10 år siden. Den tiltrækker dog stadig en hel del turister. Området er kun tilgængeligt i weekenderne, men formår alligevel at lokke 500 turister til årligt. Jeg er åbenbart ikke alene i min fascination. Tror jeg vil prøve at finde Spreepark næste gang, jeg er i Berlin.

berlin20 berlin22 berlin21 berlin19  berlin16 berlin15   berlin11 berlin10 berlin9 berlin8   berlin4 berlin2 berlin1

Det er i disse sommerferietider ikke videre usandsynligt, at du render ind i en tysker i morgen. Hvis det skulle ske, og du ovenikøbet har interesse i at føre en samtale med vedkommende, er det en rigtig god idé at have styr på følgende tre nyheder:

Værd at vide #1

De tyske kvinder vinder EM i fodboldDe tyske kvinder vandt i dag over Norge, og blev således europamestre i kvindefodbold. Det er ottende gang (1989, 1991, 1995, 1997, 2001, 2005, 2009, 2013). På trods af nogle dommere, der syntes, at de norske jenter skulle have hele to straffespark, hev damerne en solid 1:0-sejr hjem. Hurra! Nævn dette, og tyskeren, du møder, vil elske dig!

Bonusinfo til kommentatorerne på DR1: Navnet Nadine udtales [Nadin], ikke [Nadinøøøh].

Værd at vide #2

Rader Hochbrücke over Kielerkanalen ved Rendsburg er spærret for lastbiler med øjeblikkelig virkning og fire måneder frem, og to ud af fire spor er lukket. Broens betonkonstruktion er så medtaget, at de bærende piller skal saneres. Det skaber kæmpe køproblemer på A7. Er tyskeren, du taler med, kommet til Danmark i bil, er vedkommende nok rimelig muggen over at have siddet i Stau i flere timer i 30 graders varme (i går var der f.eks. 20km kø i nordgående retning).

Værd at vide #3

anti prism demonstrationI går var der i hele Tyskland demonstrationer mod Prism og USA’s overvågning. I ved det der med ham whistlebloweren Snowden. Organisationer og partier havde organiseret og opfordret tyskerne til at gå på gaden i over 30 byer. Desværre var der ikke så mange demonstrerende, der tog ud i hedebølgen som ventet. Men det har stadig været et emne, der har været meget i de tyske medier. Tyskerne er ved at være trætte af de der amerikanere, og Snowden-affæren var vist dråben. Den slags er helt sikkert godt at diskutere med en diskussionslysten tysker!