Så stopper vi lige med den Hitler-diskurs!

I går var der valg. Og Merkel vandt. Og hun blev Forbundskansler. IKKE Rigskansler. For Forbundsdagen. IKKE Rigsdagen. Ja, bygningen hedder Reichstagsgebäude – men Tyskland styres altså af en Bundestag, ikke af en Reichstag. Sådan én har ikke eksisteret i snart 70 år.

Hvor kommer de opstød fra? Det skal jeg fortælle jer. Det hele startede med følgende tweet, som jeg – noget overrasket og en smule forarget – lagde ud i morges:

Rigskansler Tweet TyskerbloggenSom svar herpå fik jeg følgende:

Rigsdagen Tweet Tyskerbloggen

Ikke nok med det. 3 minutter senere faldt jeg over det her tweet:

Rigsdagen

Og så tænkte jeg jo… Det kan ikke bare være TV2 og det tysksvenske handelskammer, der kager rundt i det her. Kan det? Nej, det kan det ikke. Se, hvad jeg fandt på bold.dk:

Rigskansler bold.dk

“Ja ja, okay”, tænker du, “men det er jo bare et eller andet blogindlæg, og bloggere ved som bekendt ikke en skid om noget!”. Måske har du ret. Men det er stadig noget, folk læser. Og diskurs er noget, der skaber og genskaber holdninger og meninger – uanset hvor man hører eller læser den.

Og så fandt jeg desuden ikke blot rigsdags/kansler-diskursen på blogs. Jeg fandt dem også på de såkaldte seriøse medier.

For eksempel her i billedteksten på Berlingske:

Rigskansler - b.dk

Eller i en artikel af lidt ældre dato på journalisten.dk:

Rigskansler - journalisten.dk

Og også på en lidt ældre sag på journalistforbundet.dk:

Rigskansler journalistforbundet.dk

Jeg kunne ikke magte at læse mere. Men kunne sikkert finde mange flere eksempler derude.

Hvad sker der? Nu må vi simpelthen komme væk fra den Hitler-diskurs. Das Deutsche Reich med sin Reichskanzler og Reichstag er noget, der hører en mørk fortid til. Nutidens Tyskland har ikke noget med den slags at gøre. Vi er en demokratisk Forbundsrepublik. Færdig.

Og nu vi er ved det. Teksten til den tyske nationalsang lyder altså ikke “Deutschland, Deutschland über alles”, som en del danskere fejlagtigt tror. I mange år har vi sunget “Einigkeit und Recht und Freiheit”.

Kan vi så komme videre.

Bitte!

8 comments
  1. Claus said:

    Danke

  2. Fordi det er tysk er det ondt det er jo bare sådan det er… tror desværre ikke noget vil ændre dette de næste 100 år…

  3. Sara said:

    Fedt indlæg! Synes ærgerligt talt, der er ærgerligt, at “folket” ikke er mere oplyste om de politiske forhold i Tyskland, da de om nogen har indflydelse på samfundsforholdene i Europa. Der udover burde journalister sætte i pli i at triple-tjekke deres tekster, inden de bliver publiserede!

  4. Rasmus said:

    Nu kan man vel dårligt bebrejde svenskerne at de kalder det riksdagen, når det svenske parlament netop hedder Riksdagen,og det derfor lige så godt kan være en forsvenskning som uvidenhed…

  5. Dorthe dittmer said:

    De siger stadig kansler her til morgen på DR2

  6. Jens Frederik Hansen, cand. jur., Diploma of Legal Studies (Cambridge) said:

    Prøv en søgning på Infomedia – der er skrækkeligt mange eksempler fra dansk presse.
    Men denne var bedst:
    Berlin får mindesmærke for romaer dræbt under Holocaust

    Politiken.dk | 24.10.2012 | Side | 397 ord | Artikel-id: e37b7d2a | Link til artikel
    Rigskansler Angela Mergel åbner det nye mindesmærke i Tiergarten Park.
    20 år har det taget at bygge det nye monument til ære for de mellem 220.000 og 500.000 romaer, der omkom under nazisternes Holocaust i 1940´erne.
    Monumentet er en rund pool omgivet af sten og bliver i dag afsløret af den tyske rigskansler Angela Merkel i Tiergarten Park tæt på Tysklands parlamentsbygning, Rigsdagen …….

  7. Godt brølt! Husker endnu at jeg måtte kopiere teksten til nationalsangen inkl. kildehenvisning til min søsters tysklærer i gymnasiet. Hun mente nemlig at den stadig lød “Deutschland, Deutschland ueber alles”…

Smid en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s