700.000 tyske lejligheder er uden toilet

Toilet skiltDet første tyske toilet blev bygget i 1860. Det er over 150 år siden. Og man tror, at det i dagens Vesteuropa er ganske naturligt at have et træk-og-slip i sin lejlighed (man er her lig med undertegnede måske blåøjede tysker).

Men for nylig kom tal frem, der viser, at 1,7% af Tysklands 41,3 mio lejligheder mangler de allermest basic badeværelsesfaciliteter. De fleste af disse mangler enten toilet eller bad – og 330.000 har ingen af delene, skrev Frankfurter Allgemeine Zeitung i går. Dette overrasker eksperterne: “Lejlighederne er dårligere indrettet, end vi forventede”, siger præsident for Haus & Grund, Rolf Kornemann. Ja, det skal jeg da lige love for! De fleste af lejlighederne befinder sig i Østtyskland. Men alligevel. Vi skriver 2013. Alligevel savner endda 1,5% af lejlighederne i det yderst velstående München standard-sanitet.

Det var i øvrigt samme undersøgelse, der også viste, at der i virkeligheden bor 1,5 mio færre mennesker i Tyskland, end man havde antaget. Nemlig 80,2 mio. Ups! Måske var det meget godt, at de fik foretaget den folketælling for at få styr på sagerne. Sidste gang var det nemlig sket i 1987. Så kan man jo godt forstå, at der kan være nogle kalkulationer, der er en smule skæve. Eller 1,5 mio meget skæve.

Smid en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s