Lore (2013)

lore-poster_DK.inddDen tysk-australsk producerede film Lore havde premiere i danske biografer i forgårs. I går var jeg inde at se den. Og lad mig starte ud med at give en klar og tydelig ’gå ind og se den’-anbefaling. Jeg var fanget fra starten og i samtlige 110 minutter.

Filmen foregår i 1945. Lore er storesøster til Liesel, tvillingerne Jürgen og Günter og babyen Peter. Da krigen slutter og de allierede rykker ind i Tyskland, sendes børnenes forældre i fængsel for deres nazistiske gerninger under Hitler. Børnene begiver sig derfor på den lange rejse fra Schwarzwald til Hamburg, hvor deres mormor bor. Helt alene. Og så alligevel ikke. For søskendeflokken får undervejs selskab af jøden Thomas – en ganske flot ung fyr på Lores alder. Og lige pludselig er vi midt i et smadret Reich, opdelt og bombet, hvor alle hidtil eksisterende normer bliver kastet op i luften i en stor kulturel tumult af nyskabelse og nedbrydelse. De kasser, som Lores nationalsocialistiske opvækst har udstyret hende med, kan lige pludselig ikke bruges om de mennesker hun møder. Alligevel kan hun ikke slippe det hjernevaskeri, hun har været udsat for.

Børnene spiller formidabelt. Filmen er filmet uendeligt smukt, og viser med en slags kunstnerisk islæt, hvilken modsætningens tid den tyske befolkning har befundet sig i i 1945. Det er storslåede naturscener versus beskidte, sønderbombede bymiljøer. Det er socialt konstruerede normer versus overlevelse og naturorden. Det er drømmen om en Endsieg versus erkendelsen af nederlaget. Det er seksuel ophidselse versus menneskelig foragt. Det er smukt og grimt og forfærdeligt og fantastisk.

Se den film. Nu!

Smid en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s