Fusk og tyske ministre ver. 2

Annette SchavanDet er netop kommet frem, at Tysklands undervisningsminister, Annette Schavan, trækker sig fra sin post. Det sker efter polemikken i forbindelse med, at hun for få dage siden fik frataget sin doktorgrad. Den unge dame kopierede åbenbart store dele af sin doktordisputats der i 1980. Eller sådan lyder anklagerne. Om det er rigtigt, er der ingen der ved – og Schavan selv vil klage over afgørelsen. For nylig hævdede hun, at hun ikke agtede at forlade sin ministerpost, fordi der ikke var noget hold i anklagerne. Men den plan er så tydeligvis gået i vasken.

Jeg synes, at det er uendeligt underholdende, at det lige præcis er undervisningsministeren, der har kørt det her show! Så kan man da endelig få et ordentligt eksempel på det dersens dobbeltmoral. Altså hvis anklagerne viser sig at være sande.

Det er blot et par år siden, at Karl-Theodor zu Guttenberg, Merkels daværende forsvarsminister (og Tysklands yngste nogensinde), røg igennem samme mølle. Han havde kopieret store dele af sin Phd.-afhandling og måtte gå af. Hans karriere havde ellers været enormt lovende, og han var blevet døbt som Merkels mulige efterfølger til ‘tronen’. Schavan fordømte dengang zu Guttenberg på det groveste. Det var det der med sten og glashus og at feje foran sin egen ministerdør. Jeg skrev et indlæg om sagen i 2011 – læs det her.

1 comment
  1. Roald Andersen said:

    Apropos Schavan:
    Der er ingen tvivl om at Anette Schavan har overtrådt de daværende citationsregler for akademiske arbejder, men jeg mener at hendes faglige vejleder (Doktorvater) bærer mindst halvdelen af ansvaret.
    En af mine professorer fra Historie i Odense, Ladewig, sagde altid: Der findes ikke den doktorafhandling som ikke kunne forkastes ved forvaret – det være sig ved citatfusk, eller som her ved manglende kildeanvisninger, dækkede citater og referater uden tilstrækkelig kildeangivelse, eller ved at doktorafhandlingen ikke i tilstrækkelig grad inddrog alternative teorier, modstridende forklaringer mv.

    Min erfaringer fra eksamensarbejder, egne og snesevis af andres arbejder, er at der altid er mulighed for kritik. Dengang jeg læste i 70’erne og 80’erne var det god skik ikke at overdænge almindelige eksamensbesvarelser med fodnoter, især fordi det ikke måtte overskride en hvis længde. Så selv om man havde læst 4-5 vigtige bøger og 30 artikler om et emne skulle man ikke henvise til dem alle sammen; dels var det blær, dels betød det jo at de to stakler det skulle læse lortet måtte lave en større stikprøvekontrol af arbejdet.
    Hvad der helt sikkert har manglet i Schavans tilfælde er en ekstern eksaminator. Så det er i virkeligheden den akademiske tradition (eksamens- og prøveregler), der står for skud i min kritik.

    Hvor zu Guttenberg helt åbenlyst var en distanceblænder og hans doktorarbejde var fusk fra ende til anden (hvis det overhovedet var ham, der havde foretaget arbejdet, hvad jeg meget stærkt betvivler), så er der grund til at løfte fingeren mht. Schavas arbejde, men det giver i min optik ingen mening at underkende det her godt 32 år efter aflæggelsen.

    Schavans undervisningspolitik er ikke min kop te — jeg er stærk modstander af hendes fastholden ved det delte skolesystem og hendes katolske indflydelse i skolesystemet, men jeg tager hatten af for hendes engagement inden for de videregående uddannelser og forskningspolitik – også selv om jeg her er uenig med hende.

Smid en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s