Jugendwort 2012: ‘Yolo’

YoloDet tyske ungdomsord for 2012 er netop blevet kåret. Det blev ‘Yolo’. Jeg vil være så ærlig at indrømme, at jeg ikke har hørt ordet før i dag. Men nu er jeg jo heller ikke helt ung nok mere til at være i målgruppen ; ) Jeg kan dog læse mig til, at ‘Yolo’ er et akronym for ‘You only live once’, og altså en opfordring til at nyde livet og gribe de chancer, som det byder dig.

40.000 indsendte ord skulle juryen vælge imellem. Sikke en omgang! Men valget faldt altså på ‘Yolo’. På 2.-pladsen landede ‘FU!’ (forkortelsen for ‘Fuck You!’) og 3.-pladsen tog ‘Yalla!’ (fra arabisk: ‘skynd dig!’). Personligt ELSKER jeg også ordet ‘Komasutra’, der kom på en 5.-plads. Det beskriver forsøgt samleje mellem to meget, meget berusede personer. Det er sgu god humor!

Det her er (ifølge juryen) de 15 mest populære tyske ungdomsord i 2012:

akk = ligemeget; kommer fra hiphop-miljøet

awesome = fedt, cool

crank = sejt, forbløffende

Facebookschlampe = facebook-bruger, der tilføjer venner, som vedkommende ikke kender, bare for at forstørre sit antal FB-venner

forever alone = for altid alene

FU! = Fuck you!

Komasutra = forsøgt samleje mellem to meget berusede personer

leider geil = (desværre) cool

me gusta = det synes jeg godt om

Shizzl = unødvendigt kram

spoilern = at ødelægge noget for andre, f.eks. ved at fortælle, hvad der sker til sidst i en film eller bog

Waschbärfresse = ‘vaskebjørnsfjæs’ – en kvinde med for meget sort makeup på øjnene

wulffen = 1. at overfylde nogens indbakke; 2. at lyve; 3. at få noget gratis eller leve på andres penge

Yalla! = Skynd dig!

Yolo = “you only live once”; opfordring til at tage/gribe chancen

Der er ikke mange tyske ord i den liste, egentlig. Hej globalisering! Sidste år vandt i øvrigt udtrykket ‘swag’. Et af de sjove ord i ungdomsordsrækken er det første, der nogensinde blev kåret (i 2008) – nemlig ‘Gammelfleischparty’ (‘forældet kød, der holder fest’). Det er ungdommens ord for en fest med folk over 30 år. Haha!

1 comment

Smid en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s