Der Nationale Stolz

I mine forældres nabohave mødtes jeg af dette smukke syn, da jeg søndag ankom til et kort visit. Smukt for nogle. Farligt for andre. Og indtil for nogle år siden nærmest utænkeligt!

I Danmark bruger man utrætteligt dannebroget. I nogle sammenhænge er det blevet så almindeligt, at kun få tænker over, hvor nationalistisk det kan virke på ikke-danskere. Dannebrog og fødselsdage hænger f.eks. unægteligt sammen. Altså indenfor de danske grænser selvfølgelig. I Tyskland tilplastres fødselsdagskort altså ikke med Schwarz-Rot-Gold i mini-udgaver. Og generelt har den nationale stolthed, som det tyske flag symboliserer, i mange år været forbundet med en vis form for angst – og ikke mindst skam.

Men VM i fodbold i 2006 var en milepæl og et massivt vendepunkt! Der blev de tyske flag for alvor fundet frem fra gemmerne. Og hvor var det befriende at opleve! Stoltheden over at være tysk blev ikke med det samme sat i kasse med Tysklands mørke nationalsocialistiske fortid. Og siden da har ethvert VM og EM tryllet flere og flere tyske flag frem. På biler, flagstænger, trøjer. På tide!

Ingen siger, at vi skal glemme 2. Verdenskrig. Men det nytter ikke noget at være indhyldet i skam for evigt – især som de nye generationer, der ikke har haft nogen andel i fortidens grusomheder, vokser op og vælter frem. Tyskerne selv er ved at forstå dette. Nu er spørgsmålet bare, om resten af verden vil give plads til denne udvikling. Umiddelbart er der mange løftede pegefingre og rynkede bryn fra de omkringliggende lande. Men mon ikke de bliver sænket, som tiden går.

Jeg er i al fald glad for at være tysk. Jeg husker vores historie, men jeg ved også, hvor vi befinder os lige her og nu. Det er ikke perfekt, men der arbejdes på sagerne. Og det er jeg stolt af.

1 comment
  1. Jasper said:

    http://www.sueddeutsche.de/wissen/fahnenmeere-zur-em-party-patriotismus-ist-nationalismus-1.1394854

    Leider ist das Problem nicht so einfach zu klären. Man könnte auf der anderen Seite auf fragen, ob es einen Zusammenhang zwischen dem dänischen Nationalismus und dem Erfolg der DF gibt. Ich sehe es nicht so schwarz wie viele, aber die Euphorie birgt Gefahrenpotenziel. Ich denke, dass Public Viewing das deutlich macht. Wenn ich in einem Meer von Fans stehe, die die Italiener unisono als Hurensöhne anschreien, dann fühle ich mich einfach unwohl.

Smid en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s