Euro=Teuro

Tidligere i dag var jeg i banken for at veksle nogle af mine hårdt tjente SU-kroner til Euros (for jeg smutter mod en uges Irland om under 2 timer! YAY!). Jeg bemærkede – igen – hvor meget de sedler, som jeg endte op med, faktisk ligner de nye danske papirpenge. Med designet på de nyindførte danske penge forsøger man tydeligvis at læne sig støt op af Euroen. For at overgangen (som VIL komme en dag, trust me) ikke bliver så hjerteskærende for Hr. og Fru Danske-Værdier-Skal-Der-Ikke-Pilles-Ved.

Det er vist uundgåeligt, at den danske krone vil følge så mange andre valutaers eksempel og blive opslugt af den altoverskyggende gyser-euro. Men jeg forstår på en måde godt, at danskerne stritter imod.

Da Tyskland for over 9 år siden blev Euro-land, og D-Marken blev sendt til de evige jagtmarker, synes noget af den nationale identitet at forsvinde med den tyske Währung. Priserne skød til vejrs, og produkter kostede flere steder det samme i Euro som den gamle pris i D-Mark. Altså dobbelt pris. Gamle mennesker kunne slet ikke finde ud af at omstille sig. Økonomien faldt og stod med, hvorledes Euroen klarede sig i forhold til USD’erne. Og det var som oftest ikke særlig godt. Folk følte sig snydt af butikker og banker. Men det er som sagt 9 år siden, og forholdene er heldigvis normaliserede efter den indledende kaotiske tilstand.

Forandring er jo aldrig rart. For de fleste, that is. Men der er nu altså noget virkelig smart over at kunne rejse til andre lande og så at kunne undgå pengebøvl! Hvis man så bare ikke lige boede i Danmark…🙂

Anyways. Jeg smutter mod det store udland. Vi ses her på bloggen, når jeg er hjemme igen sent onsdag aften.

Auf Wiedersehen!

Smid en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s